Athena IT-Group

Account Manager (med teknisk kompetence)

Athena IT-Group søger løbende efter medarbejdere til at understøtte virksomhedens fortsatte vækst. Netop nu søger vi en Account Manager med teknisk kompetence.

 

Med din tekniske kompetence rådgiver du kunderne om den helt rigtige løsning for deres IT-drift. Dette indebærer analyse af kundens behov, herunder krav til performance, netværk, sikkerhed, etc. Efterfølgende udarbejder du det helt rigtige tilbud til kunden.

 

Du arbejder med dit netværk, samt arrangerer og deltager i kundemøder, hvor du præsenterer løsningsforslag og tilbud.  Du deltager endvidere i besvarelse af større udbud og bearbejder kravspecifikationer i tæt samarbejde med dine kolleger.

 

Endelig er du kundens kontaktperson i forbindelse med projektgennemførelse og implementering i samarbejde med leveranceorganisationen og efterfølgende ved ændringer eller udvidelser.

 

Du har typisk kontakt med flere niveauer i kundens IT-organisation.

 

 

Du tilbydes
Du tilbydes en spændende stilling i en professionel virksomhed, hvor du bliver en væsentlig nøglemedarbejder.

Du får opbakning af kompetente kolleger - og du bliver løbende uddannet, så du har opdateret teknisk kompetence.

Vi søger kandidater til denne nye stilling både i Jylland og på Sjælland.

 

 

Dine kvalifikationer
Du har en stærk teknisk baggrund, og du har flere års erfaring fra en Hosting-leverandør. Du kender de kritiske elementer i en Hosting-løsning, så din rådgivning og kalkulationer bliver præcise første gang.

 

Du opfatter dig selv som teknisk dygtig, seriøs og troværdig. Du lægger vægt på, at du løbende kan holde dig opdateret inden for de relevante tekniske discipliner.

 

Enten arbejder du som Account Manager i dag og er teknisk velfunderet eller også kommer du fra den tekniske side med ønske om at arbejde tættere på kunderne, og assistere kunderne med teknisk knowhow og kompetence.

 

 

Virksomheden
Athena IT-Group blev stiftet i 1995 og har i dag afdelinger i Jylland, på Sjælland og på Fyn. Athena IT-Group tilbyder IT-drift, hosting, cloudydelser, remote backup og overvågning af IT-systemer og data til private og offentlige virksomheder, store som små. Athena IT-Group tilbyder endvidere hybride Clouds, Big Data as a Service, Cloud Enabled Storage og vores egen eller andre Public Cloud-løsninger. Virksomheden er blandt de førende inden for sine kompetenceområder.

 

 

Er du interesseret i dette job?
Du er velkommen til at indhente yderligere informationer hos CEO Jens Erik Thorndahl på tlf.

+45 28 35 50 96 eller partner John Wagner fra People Capital Partner på telefon + 45 30 24 24 09.

 

Send gerne dit CV til job@peoplecapital.dk, eller People Capital Partner, Næsseslottet, Dronninggaards Allé 136, 2840 Holte, som medvirker ved ansættelsen. Din henvendelse behandles naturligvis fortroligt.