Athena IT-Group

Opdatering på sammenlægningen med Sentia

Athena IT-Group bliver til Sentia, og i det regi kombinerer vi det bedste fra de to virksomheder, og bliver samlet til en endnu stærkere partner for vores kunder og leverandører.

Vi har allerede flyttet vores Sjællandskontor fra Hørskætten i Taastrup til Sentias hovedkontor og datacenter på Smedeland 32 i Glostrup, og på vores øvrige lokationer i Odense og Vojens har vi udskiftet det visuelle udtryk, hvor Athenas grønne og røde logo er blevet udskiftet med Sentias gule og sorte logo.

På den visuelle front vil der i løbet af marts måned yderligere ske en udskiftning af øvrige logoer og navnereferencer fra Athena til Sentia. Dette gælder f.eks. på fakturaer, e-mailsignaturer, telefonbeskeder etc.

Telefonnumre, e-mailadresser, kundeportal etc. fungerer fortsat som hidtil, men efterhånden må du vænne dig til, at mails kommer fra vores Sentia-adresser, at vi siger ”Velkommen til Sentia” i telefonen og at udtrykket på vores kundevendte systemer ændres med tiden, så vi bliver til èt samlet Sentia.

I fælles front kan vi nu tilbyde ydelser fra komplette og topmoderne egne datacentre både på Sjælland og Fyn og i kombination, og med den nye fælles produktportefølje samt andre kombinerede kompetencer, kan vi yderligere øge værdien af vores ydelser til kunderne uanset om det gælder IT-Outsourcing, Cloud-ydelser (Microsoft Azure), Co-location, Backup, Sikkerhedsprodukter, Fiberforbindelser, Telefoni, Konsulentydelser m.m.

Vi håber, at I vil tage godt imod vores nye visuelle udtryk, nye kompetencer og nye muligheder, og vi glæder os til dialogen fremover.

 

Sentia Group har aktiviteter i Holland, Belgien og Danmark og beskæftiger i alt over 400 medarbejdere. Koncernen vil have en omsætning i 2017 på ca. 600 mio. kr. Sentia i Danmark vil efter overtagelsen af Athena have en omsætning på ca. 200 mio. kr. og beskæftige over 100 medarbejdere. Virksomheden vil dermed være en af de førende leverandører af hosting, IT-outsourcing og cloudydelser på det danske marked.