Athena IT-Group

Hostingfaciliteter

Vi passer på dine data, som var det guld - bogstaveligt talt! Athena IT-Groups datacenter er placeret i Nationalbankens tidligere pengedepot i Odense - i en 1.300 m2 armeret boks under jorden i Odense og forskanset bag en halv meter tyk jerndør. Her ligger vores kunders data trygt beskyttet mod tyveri, brand og strømnedbrud. Athena IT-Group udfører årligt en IT-revision, der garanterer, at vi har et højt service- og sikkerhedsniveau.

logo

Datacenter

På både almindelig drift/hosting og backup produktion udføres der årlig revision og ISAE 3402 revisionserklæring med udgangspunkt i ISO 27002.  Athena IT-Groups datacenter er desuden underlagt strenge sikkerheds- og kontrolkrav. Derfor har vi ud over at bygge de sikreste fysiske rammer for IT-driften, man kan forestille sig, også sørget for at have de højest kvalificerede mennesker til at vogte over din IT. Så kan du med sindsro betro din forretningskritiske IT-drift til os. En eventuel brand slukkes via et Argonite brandslukningsanlæg, som kvæler branden med en gasart, der hverken skader mennesker, IT-udstyr eller vores kunders data. Da IT-udstyr arbejder bedst under konstante temperatur- og fugtforhold, har vi etableret et vandbaseret køleanlæg, der holder temperaturen konstant på 21 grader. Vi har ydermere en dedikeret transformerstation og dieselgenerator i tilfælde af strømafbrydelser. Athena IT-Groups teknikere er fysisk placeret i datacenteret, så reaktionstiden for enhver opstået hændelse i forhold til adgangen til maskinerne er næsten øjeblikkelig. Sammenlignet med hosting-virksomheder med eksterne datacentre giver det kunderne en væsentlig større tryghed i forhold til reaktionstid.

24/7/365 overvågning

Athena IT-Groups datacenter overvåges døgnet rundt, året rundt. Alle eventuelle driftsproblemer håndteres øjeblikkeligt af de vagthavende teknikere. Alle almindelige forespørgsler, ændringsanmodninger eller normal support behandles i vores normale åbningstid mandag-torsdag mellem 08.00-16.30 og fredag mellem 08.00-15.00

Servicedesk & Support

Vores dedikerede supportteam sidder klar til at hjælpe via telefon og mail og er så teknisk kompetente, at de normalt løser over 80% af henvendelserne med det samme. Problemer, der ikke kan løses med det samme, eskaleres til en second-line ekspert. Alle sager og opgaver registreres i vores Athena IT-Group Vision sagsstyringssystemet. Dette centrale system giver overblik over dine servere, dine ydelser hos os samt al historik. På denne måde kan vi hurtigt hjælpe dig, hvis der opstår problemer. Du kan selv oprette og følge igangværende opgaver igennem Athena IT-Groups Kundeportal.

Vores teknikere har alle relevante certificeringer, således at de ligger inde med den viden, der er nødvendig for hurtig fejlretning.

Netværk og Internet

Athena IT-Groups netværk bygger på kvalitetsudstyr fra førende netværksproducenter og er konfigureret med henblik på størst mulig redundans, sikkerhed og skalérbarhed. I 2014 blev hele vores netværk opgraderet til 10G og 40G udstyr fra IBM. Dette betyder at vi kan foretage switchningen af trafikken så langt nede i backbonen som muligt og dermed undgå oversubscription og eliminere antallet af hops. I samme omgang blev vores core routere placeret i to separate brandceller, der kører på egne faser, separate PDU'er og forbundet med isolerede fiber transceivere. På den måde sikrer vi højest mulig effekt og bedst mulig redundans og sikkerhed. Vi benytter os af Provider Independent IP adresser, således at servere og systemer uden problemer eller manuel interaktion kan køre videre på vores sekundære internetlinje, hvis den primære internetforbindelse skulle gå ned. Fordi adresserne er internetudbyder-uafhængige, bliver vores servere det også. TDC Erhverv er vores samarbejdspartner, og de har bygget deres IP-knudepunkt tæt ved vores bygning i Odense - så vores linjer har tilstrækkelig kapacitet, hvilket sikrer, at vores systemer altid kører med den højst mulige hastighed. Vi har desuden en ekstra linje gennem Global Connect i tilfælde af nedbrud.

Backup

Athena IT-Group har et revisionspåtegnet IBM Tivoli Storage Manager baseret backup-system. Data lagret på backup-systemer sikres på et meget højt niveau, jf. de tekniske kapaciteter i Tivoli-systemet. Data opbevares i det særligt sikrede miljø – og dubleres på fysisk adskilte lokationer, beskyttet mod både tyveri, brand, strømafbrydelser og oversvømmelse.
Der er, som en del af løsningen, som udgangspunkt tre ugers backup-historik, men det nærmere sikkerhedsniveau for backup i forhold til versionering, arkivering m.m. aftales altid for den enkelte kunde med Athena IT-Groupss erfarne backup-teknikere.
I tillæg til backup kan der eksempelvis foretages månedlig restore-test baseret på backupdata af udvalgte servere. Denne restore-test producerer desuden en test-rapport som over for slutkunden og dennes revisorer påviser backuppens validitet.

  • Datacenteret i Odense er placeret i Nationalbankens tidligere pengedepot
  • Dedikeret transformerstation og dieselgenerator i tilfælde af strømafbrydelser
  • Vi har redundante internetlinjer
  • Konstant temperatur på 21 grader
  • Argonite brandslukningsanlæg, der ikke skader data eller mennesker
  • Branchens bedste hjerner
logo

Sikkerhedspolitik & Kvalitetssikring

Athena IT-Group baserer sine driftsprocesser og kvalitetsstyring på principperne i ITIL, Athena IT-Group Vision ServiceDesk Manager, samt brug af Service Level Agreement Management.


ITIL baseret Service Management

Athena IT-Group behandler alle driftsproblemer og ændringer på en professionel måde og efter gennemarbejdede procedurer med udgangspunkt i ITIL v3 Best Practice, herunder Incident Management, Problem Management, Change Management m.v.

Derfor bør du vælge Athena IT-Group

Fordele

5 gode grunde

  • Fast, lav pris pr. måned pr. medarbejder
  • Tilkøb flere programmer eller mere plads når du har brug for det
  • Få adgang til dine data og programmer, uanset hvor du befinder dig med en Token-løsning
  • Mulighed for flere sprog
  • Athena IT-Group vedligeholder og tager backup af system

Der er mere end 5 gode grunde til at outsource din IT. Her er de første 5 til at outsource til os:

  • Prisgaranti - Får du et andet og billigere tilbud på samme konfiguration og ydelse, reducerer vi selvfølgelig prisen
  • Gratis testmiljø - Oplev funktionaliteten af en outsourcet løsning inden du køber - uden beregning! 
  • Teknologisikring - Vi sikrer, at du får den nyeste og bedste teknologi i markedet 
  • Proaktiv optimering - Vi gennemgår løbende din installation og kommer med forslag til optimeringer og eventuelle besparelsesmuligheder        
  • Skiftehjælp - Skulle du af en eller anden årsag ønske at skifte leverandør, kan du regne med vores assistance til flytningen. Det kunne jo være, at du på et tidspunkt ville tilbage