Athena IT-Group

IT-supporter

 

Athena IT-Group søger løbende efter medarbejdere til at understøtte virksomhedens fortsatte vækst. Netop nu søger vi bl.a. en IT-supporter, som er serviceminded og motiveres af udfordrende tekniske opgaver.

 

Ud over opgaverne med at supportere vores kunder på deres løsninger i vores datacenter i Odense, tilbyder vi blandt andet:

 

  • Løbende videreuddannelse og personlig udvikling
  • Et varieret og udfordrende arbejdsmiljø

 

Du tilbydes

Du tilbydes et job i en virksomhed, der er kendetegnet ved at have glade og positive mennesker ansat, og som leverer seriøs service til kunderne. Vi lægger vægt på at levere varen til kundens fulde tilfredshed og med fokus på, at løsningen skaber merværdi for kunden.

 

Omgangstonen er uformel, opgaverne er varierede, og hverdagen er spændende og udfordrende.

Du bliver en del af et energisk team, et firma med mange spændende kompetencer og visioner for fremtiden og et firma, der ønsker at tiltrække og bevare de dygtigste i branchen.

 

Derudover tilbydes du et job med stor indflydelse på din egen hverdag og muligheder for personlig og faglig udvikling.

 

Jobbet indeholder ud over ovenstående også

 

  • Support/vedligeholdelse af vores kunders IT-installationer via telefon og e-mail
  • Medvirken til produktudvikling og mulighed for produktansvar

 

Dine kvalifikationer

Du har gerne min. 5 års erfaring inden for IT-branchen samt erfaring med direkte kundekontakt. Erfaring med ITIL er en fordel, men ikke et krav. Vi ser helst, at du har en professionel IT uddannelse.

 

Vi forventer, at du har kompetencer inden for et eller flere af følgende områder: Windows Server, Office 365, TSM, Azure, Exchange, SQL, F-Secure, Hyper-V, VMware eller Citrix.

 

Du kan tage initiativ, arbejde selvstændigt, og du er god til at kommunikere.

Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.

Du har kørekort og kan om nødvendigt stille bil til rådighed efter statens takster.

 

Virksomheden

Athena IT-Group A/S er med mere end 20 års erfaring én af Danmarks førende leverandører af IT outsourcing og hosting og sælger til både private og offentlige virksomheder. Athena IT-Group A/S har afdelinger i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Virksomheden har et bredt netværk af partnere inden for alle former for IT-services.

 

 

Er du interesseret i dette job?

Så send en ansøgning til js@athena.dk. Arbejdsstedet er Odense. Du tilbydes løn efter kvalifikationer samt pensionsordning. Vi har desuden både frokostordning og telefonordning. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Teamleder Jacob Skree på +45 51 59 66 85, js@athena.dk.